Forskere kigger dybt ned i Novo Nordisk – her er, hvad de har lært

Den økonomiske richterskala har slået kraftigt ud i Danmark i de seneste år. Erhvervslandskabet var indtil for ret nylig så fladt som landet i øvrigt med helt overvejende små og mellemstore virksomheder. Nu tårner store koncerner og globale giganter sig op i horisonten. Særligt én virksomhed, nemlig superstjernen Novo Nordisk, rager op over alle andre. Det er gået stærkt for medicinalkoncernen i Bagsværd, som ved indgangen til 00erne end ikke var at finde på top-10-listen over Danmarks største virksomheder. Årsomsætningen var dengang på 26,1 milliarder kroner, hvilket udgjorde godt halvdelen af telefonselskabet TDCs omsætning på 51,7 milliarder kroner. Markedsværdien er forøget fra 535 milliarder kroner i 2014 til 3745 milliarder kroner i 2024. Aldrig tidligere har Danmark huset så stor en virksomhed – i skrivende stund verdens 11.-største virksomhed målt på markedsværdi. Af indlysende grunde kan vi ikke vide, hvor længe Novo vil fortsætte med at indtage en så markant position i sin branche og i Danmark. Virksomheden har allerede sat et meget betydeligt aftryk på den danske økonomi: Havde det ikke været for Novo, var vores BNP i 2022 ikke steget med cirka halvanden procent, men i stedet faldet med 0,4 procent. Og der er grund til at formode, at Novo vil fortsætte med at levere resultater og spille en særdeles stor rolle i og for dansk økonomi i en overskuelig fremtid. Det er vi ikke de eneste, der mener: Regeringens Økonomisk Redegørelse fra august 2023 nævner således Novo ikke færre end 31 gange, og vismændenes prognoser har også opmærksomheden rettet mod virksomheden. Det er overordentlig gunstigt for det danske samfund, at vi har en virksomhed med en værdiskabelse som Novos inden for landets grænser. Men der er også udfordringer, både for Novo selv og for Danmark, som har at gøre med, at virksomheden har skiftet kategori fra at være en stor dansk industriel virksomhed til at være en global supervirksomhed. Når virksomheder undergår et sådant skifte, har det følger. For eksempel bliver de i langt højere grad set som egentlige politiske aktører. »Sagen« med manglende referater fra informationsmøder mellem Novo og Kalundborg Kommune indicerer således, at dele af den politiske venstrefløj må formodes at være opmærksom på, hvad man vil anse som demokratiske udfordringer ved en så stor og stærk aktør, der i sagens natur vil have betydelig forhandlingsstyrke over for det officielle Danmark. Vi er ikke selv bekymrede for et eventuelt »demokratisk underskud« ved at have en så stor aktør i vores erhvervslandskab: Novo Nordisk drives selvfølgelig forretningsmæssigt, men etisk ageren er en del af virksomhedens dna. Det er næppe fra Novo Nordisk, at vi skal forvente »crony-kapitalistisk« adfærd. Vi vil i stedet pege på tre konsekvenser af og udfordringer ved så ret pludseligt at få en meget voluminøs aktør i en mindre økonomi som den danske. Vi skal revidere vores opfattelse af Danmark Først og nok mindst problematisk er det på tide at revidere vores selvopfattelse som et land, hvor erhvervsstrukturen først og fremmest er kendetegnet ved små, ofte højt specialiserede familievirksomheder. De er der stadig, og selvom de ofte har betydelig værditilvækst i forhold til deres størrelse, er deres relative betydning aftaget. Betydningen af de største koncerner er steget markant i takt med deres globale vækst, også relativt. Det er en vigtig, men ofte overset pointe, at udviklingen i Novo Nordisk er et symptom på en større strukturforandring. Novo Nordisks ekspansion har også givet anledning til bekymringer om mulige »Nokia-problemer«, det vil sige dét, at et helt land kan blive så afhængig af en enkelt virksomheds værditilvækst og jobskabelse, at robustheden forsvinder: Hvis virksomheden presses på sine markeder, betyder det også problemer for den langsigtede økonomi der, hvor virksomheden er hjemmehørende. Her er det vigtigt at huske på, at selvom Novo Nordisk er helt i front, er andre danske virksomheder også godt med. Dansk økonomi besidder en robusthed, der var savnet i Nokias Finland i 1990erne, idet en række andre danske koncerner spredt over mange branchetyper har været i stand til at gribe globale vækstmuligheder. Fordi der er tale om forskellige brancher med forskellige vækstmuligheder, er der også tale om en betydelig grad af risikospredning og dermed en stor grad af robusthed. Det betyder også, at fokus ikke skal være isoleret på superstjernen Novo Nordisk, men nok så meget på relationerne imellem de store danske globale koncerner og resten af samfundet. Hvordan får danske startups, mellemstore virksomheder, skoler og forskningsinstitutioner bedre gavn af de globale giganter? Et bud kunne være øgede fælles indsatser i forhold til at højne niveauet i STEM-undervisningen i folkeskolen, ligesom det er oplagt at bruge de store koncerner som en løftestang til at øge erhvervsskolernes popularitet. Mon ikke det ville blive mere attraktivt, hvis fremtidens håndværkeruddannelse systematisk blev kombineret med internationale praktikophold hos for eksempel VELUX, Novo Nordisk eller LEGO? Værtsland for globale ledere Hvor det for 50 år siden var Sverige og Tyskland, som mønstrede de helt store nordeuropæiske koncerner, så er Danmark i dag værtsland for globale top-5-virksomheder inden for en række forskellige nøgleindustrier ud over medicinalindustrien: vindkraft, pumper, legetøj, landbrugsprodukter, søfart, vinduer, høreapparater og industriel service. Bemærk, at der her er tale om ret traditionelle brancher. Når meget store og hurtigt voksende virksomheder – superstjernevirksomheder – er kommet i fokus, skyldes det særligt de amerikanske techvirksomheders vækst og dominans og argumenter om, at de på trods af deres effektivitet, omsætning og værdi ikke skaber særlig mange arbejdspladser og bidrager til at skabe ulighed i formue og indkomstfordeling. Måske er mere traditionelle virksomheder anderledes her end techvirksomhederne. I hvert fald kan vi konstatere, at Novo Nordisk ansatte 6.000 nye danske medarbejdere sidste år, og at en væsentlig del af indtægterne gennem Novo Nordisk Fonden går til særdeles almennyttige formål. På Als er der over 5.000 medarbejdere i Danfoss, og verdens største pumpeproducent, Grundfos, har knap 5.000 ansatte i Bjerringbro, hvor den jyske gigant er ved at bygge et nyt hovedkontor på 12.600 kvadratmeter, som skal stå færdigt i 2026. Konsekvenserne af gigantvirksomhederne rækker imidlertid langt ud over Bjerringbro, Nordborg og Billund. Med de store globale koncerner følger for det andet større muligheder for, at Danmark, selv som lille land, kan sætte en global dagsorden, ikke mindst i forhold til globale udfordringer inden for den grønne omstilling og sundhed. De store danske koncerner er godt positionerede her, fordi de er drevet af en dagsorden, som rækker ud over virksomhedens snævre interesser. Mød de formålsdrevne virksomheder Formålsdrevet virksomhed handler om at sætte virksomhedens ressourcer i spil i forhold til en større dagsorden end alene maksimering af bundlinjen. Det betyder selvsagt ikke, at bundlinjehensyn bliver sekundære. Tværtimod vil formålsdrevne virksomheder ofte have fordele i form af for eksempel en stærkere position i relevante interessentnetværk eller mere tillidsprægede relationer til leverandører og kunder. Ikke mindst de store fondsejede, formålsdrevne danske koncerner har muligvis særlige konkurrencemæssige fordele her. Bagsiden af medaljen kan være, at der kan opstå en vanskelig balanceakt mellem økonomiske hensyn og de etiske logikker, der styrer det formålsdrevne. Her kan en virksomhed som Novo Nordisk komme i klemme. For eksempel er der nok ikke tvivl om, at der vil komme større konkurrencepolitisk fokus på de store danske koncerner. EUs konkurrencepolitik er ikke kun dikteret af økonomisk efficiens, men har et betydeligt populistisk islæt: Det er populært at gå efter de store og markedsdominerende virksomheder. Den tredje vigtige betydning af det forandrede erhvervslandskab handler om ejerskab. Malet med den brede pensel kan ejerskabet af de 20 største danske virksomheder deles op i tre kategorier: fra fondsejerskabet over det tillukkede familieejerskab til det svært tilgængelige andelsskab, hvor medejerskab er forbeholdt leverandører. Den mest åbne ejerskabskategori er børsnoterede aktieselskaber såsom Novo Nordisk, Carlsberg, Vestas, Ørsted og Mærsk. Få tryk på en app, og et beløb svarende til en god middag på en pæn restaurant giver adgang til medejerskab. For 20 år siden var der relativt få aktionærer i Danmark. I dag er investering en blomstrende folkesport, som ikke mindst den yngre generation har taget til sig. Ejerskabet er ikke ligegyldigt Det er ikke ligegyldigt, om en dansk storkoncern er et børsnoteret aktieselskab, et andelsselskab eller en familiekoncern. Pointen om vigtigheden ved ejerskabsform af storkoncerner illustreres bedst ved Novo Nordisk. Novo Nordisk er børsnoteret, men kontrollen med selskabet ligger i Novo Nordisk Fonden. Dette »hybridejerskab« kendes også fra Carlsberg og A.P. Møller – Mærsk. Det er en særlig dansk ejerskabskonstruktion, som kombinerer adgang til medejerskab med en stabil ejerkreds. I perioden fra 2004 til 2024, hvor markedsværdien af Novo Nordisk steg fra 535 milliarder kroner til 3.870 milliarder kroner, har det danske ejerskab af medicinalvirksomheden været konstant omkring 40 procent, hvoraf Novo Nordisk Fonden ejede cirka 28 procent. Danske aktionærer uden for fonden har med Novo-væksten haft adgang til en værdiforøgelse på cirka 400 milliarder kroner i de seneste ti år. Havde ejerskabet af Novo Nordisk været privat – som i de store vestdanske virksomheder Danfoss, Grundfos, LEGO, ECCO, Bestseller og Lars Larsen Group – havde danskerne været betydelig mindre velhavende. I en lille økonomi som den danske har det børsnoterede selskab den indbyggede ulempe, at de mest succesfulde selskaber relativt nemt kan overtages af udenlandske interesser, og dermed risikerer man, at historisk funderede kompetencer forsvinder ud af landet. Men Novo Nordisks, A.P. Møller – Mærsks og Carlsbergs kombination af fondskontrol og begrænset børsnotering beskytter imod overtagelser, samtidig med at der er adgang til medejerskab igennem aktiekøb, hvilket ikke er uvæsentligt for samfundet. Vi har aldrig tidligere set en dansk virksomhed som Novo Nordisk, og udslaget på den økonomiske richterskala har spredt sig som ringe i danskernes økonomi, blandt andet takket være kapitalismens institutionelle kronjuvel, nemlig det børsnoterede aktieselskab. Nicolai J. Foss er professor ved Institut for Strategi og Innovation på CBS. Martin Jes Iversen er lektor ved Institut for Strategi og Innovation på CBS. De har begge skrevet flere bøger. https://www.berlingske.dk/kommentar/forskere-kigger-dybt-ned-i-novo-nordisk-her-er-hvad-de-har-laert